Større åbenhed som vækstmotorØkonomi- og Erhvervsministeriet - 27/10-2003Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen klar med initiativer til dansk global vækst og åbenhed Dansk økonomi kan høste en gevinst på 7-8 mia. kr., hvis vi bliver mere åbne. Det fremgår af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen nye handlingsplan for Vækst gennem globalisering. Åbenheden kan øges: Danmark importerer 30 procent mindre i forhold til EU-gennemsnittet, når man tager højde for de enkelte landes særlige karakteristika. Og det er dårligst blandt de 29 lande, vi kan sammenligne os med, når det gælder åbenhed. Det tyder på, at der er barrierer for importen. - Er der unødige barrierer for udenlandske virksomheder i Danmark, skal de væk, siger Bendt Bendtsen. Færre barrierer giver danske virksomheder adgang til billige underleverandører og øger danske virksomheders konkurrenceevne på eksportmarkederne. Et af regeringens initiativer er en taskforce for åbenhed. Den skal fokusere på håndhævelsen af det indre marked. Taskforcen vil tage fat på arbejdet med at fjerne unødige barrierer for udenlandske virksomheders adgang til Danmark. - Vi vil også følge udviklingen på andre områder som afsæt for nye initiativer, fortsætter Bendt Bendtsen. F.eks. bekymrer det mig da, at Danmark gennem en årrække har oplevet en nettoudvandring af højtkvalificerede. Det koster f.eks. statskassen 5 mio. kr. hver gang en ung ingeniør udvandrer permanent. Rapporten dokumenterer også, at dansk medlemskab af euroen vil øge de grænseoverskridende finansielle transaktioner med 20-30 pct.: - Det glæder mig, at vi nu kan dokumentere, at medlemskab af euroen vil betyde, at vi bliver "koblet på" det europæiske finansielle marked, siger Bendt Bendtsen. - Blandt analysens glædelige budskaber hører også, at de mindre privilegerede dele af arbejdsstyrken ikke har lidt under globaliseringen, som det ellers ofte høres. Vi viser, at både hvad angår ledighed og løn er den ufaglærte ikke blevet dårligere stillet i forhold til f.eks. akademikeren gennem de sidste 20 år, slutter Bendt Bentsen. |
|||||||||
![]()
![]()
![]() |
|
||||||||
© 2010 Datahjælp |





